{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Anden særlig race Buller [Tidl. hest] 1998

2.208 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Frederikke T
Kvinde | 28 år | Oprettet: 12. apr 2008


Anden særlig race Buller

Fødselsår:
1998
Højde:
138 cm
Temperament
Buller er loyal - og når han hviler i sig selv, så betyder det at han ligger al koncentration hos mig. De mindste ting lytter han efter, og hvis vi begge går i vores egen lille verden af koncentration kan en af os skubbe til hinandne og sige "Hey, jeg ved godt hvad jeg skal!".
Ofte opdager jeg at der skal meget mindre signaler til at flytte på ham, end man lige ville gå og tro: Fordi fordommen hos gule heste går ofte på, at de er "bulldozers" der tromler alt ned: Forkert.

Han er overbærende og tilgivende: Så meget at han kan få mig til fælde en tåre, fordi jeg lige pludselig ser den reflekterede forvirring eller frustration i øjnene på ham.

Han er også legesyg på sin egen diskrete måde, og så vil jeg kalde ham "pony-klog", fordi han hurtigt regner ting og systemer ud.

Gangarter
Skridten er lang, fri og fremadgående. Han skridter godt ind under sig, og svinger i ryggen fra side til side.

Traven er lidt mere ustabil, men til gengæld super fed når han får løftet ryggen korrekt og bruger sig korrekt.

Galoppen er mere utrænet, men den er blevet bedre med tiden: Vores problemstilling er balancen - dette føre til at han har tendens til at smide skulderen ind i volten, og sætte farten op.
Galoppen har dog aldrig været bedre, end den er nu. Tommelop!
Stævner
I gennem tiden har jeg startet en blanding af alt: Spring, let dressur, lidt terræn, ponygames og ringridning.
Jeg smed forventningerne om at blive stævnerytter i 2011, og siden da jeg har været af sted til et klubstævne nu og da - bare for hyggens skyld.

Funny fact: Til et klubmesterskab stillede vi op i Ringridning i Heste-klassen, forskellen fra Buller og jeg til de andre ryttere, var at vi kom med bareback-pad og cordeo. Vi fangede ingen ringe, men folk og vi havde det sjovt! (jeg fangede altså 2 ringe, dagen jeg trænede lidt ringridning..!)
Stamtavle
Ukendt - han er en blanding af fjordhest og haflinger.
Køn
Vallak
Bemærkninger
Det er på tide, at få hele historien om Buller og jeg ind på et socialt medie. Da jeg ikke ejer ham mere, bliver det nemmere at få vores eventyr på 7 år, ned på skrift. Jeg tager ét år ad gangen, for at få en opdeling og struktur i hele Bullers og min fortælling. Buckle up!

2009:
1. februar kunne jeg kalde Buller min første hest. Hans gamle ejer havde skiftet til større hest, og havde stor tålmodighed med at hjælpe mig i gang. Jeg mindes vi havde en del 'startproblemer', da der helt klart har været stor usikkerhed mellem hest og rytter. Men vi hyggede os da alligevel. Det blev også tiden, hvor man som teenager gerne vil starte stævner, fordi ens omgangskreds gør det. Så vi deltog i både spring, dressur og ponygames. Dog er der ikke ret mange af de stævner, jeg overhovedet har nydt. Jeg synes Buller løb fra mig - især under springningen - og jeg følte mig sjældent tryg ved at sidde deroppe. Det var også året, hvor vi deltog i Følget i Hubertusjagt på Bornholm.

2010:
Jeg har efterhånden synes at, det var problematisk at have en hest med så højt et tempo i galoppen. Det var ikke en god fornemmelse at ride på en ridebane, fordi Buller simpelthen skrånede indad i begge volter for at holde balancen. Derfor har rideture været vores frihed, fordi Buller havde al den plads han havde brug for. Vi skruede ned for stævneræset, og tog kun til træningsstævner når jeg havde lyst. Der har været en periode, hvor jeg virkelig ikke synes at det gik mere, og jeg kunne have kastet håndklædet i ringen, fordi jeg simpelthen ikke følte mgi dygtig nok til en pony som Buller. Men jeg kunne ikke... Det føltes ikke rigtigt, og jeg kunne ikke se hvad jeg skulle gøre uden ham. På rideskolen, hvor vi havde opstaldning, fik jeg øjnene op for en hel ny vinkel til hestetræningen: Parelli, HMS, bidløs? Det virkede helt rart. Jeg fik hjælp af de sødeste mennesker til at vise mig, at Buller bare skulle have vist vejen ret tydeligt - så skulle der nok ske forandringer. Herfra nød jeg at ride uden sadel, og anskaffede mig en rebgrime som vi tøffede rundt i. Vi begyndte bidløs ridning på banen og i skoven, og det hele føltes lidt bedre.
I slutningen af året, skiftede vi opstaldningssted fordi jeg simpelthen trængte til noget andet.

2011:
Det nye sted var som et pusterum, som altid havde manglet. Der var en anden stemning i stalden, og en hel del mere ro over det. Jeg fik eneundervisning af min opstalder, og hun har virkelig hjulpet mig til at få en bedre opstilling. Vi "glemte" hesten lidt, og nørdede så på hvordan jeg skulle rettes op. Det var intenst og svært, men virkelig effektivt - her gik jeg hjem efter hver træning, og var faktisk tilfreds. De små ting begyndte at betyde mere og mere. Jeg fik også en ny rideveninde, som har skulle lægge øre og øjne til mange mærkelige ting. Jeg deltog kun i mindre stævner, og var med til en 'Ringridderfestival', hvor Buller var i sit es. Der har aldrig været så meget fart over feltet, men alt i alt var det en sjov dag. Jeg påbegyndte også en westernpræget træning, hvor vi en gang i ugen kørte Buller i hestetrailer, og fik hjælp til bl.a. galoppen og andre signaler. Det var en superinteressant træning, og jeg er SÅ glad for at have fået de input med mig.

2012:
Vi har fortsat fået forskellig undervisning, og sprang også stadigvæk en gang i mellem, hvilket var forbedret meget siden 2009. Efter sommerferien tog jeg på efterskole, og Buller blev fragtet med fra Bornholm til Langeland. Her har jeg lært utrolig vigtige ting, om både foder, hestens anatomi, brug af folde, akademiske rideprincipper og løsarbejde fra jorden. Der har været så mange indtryk, at det er en liste for sig selv. Buller stod i en vallakløsdrift med 5-6 andre heste, og passede fint ind i flokken. Vi har foretaget os alt fra rideture, ridning uden noget som helst udstyr, ridning i cordeo, løsgøring fra jorden og "gulerodsridning" (don't ask...).

2013:
Fortsat på efterskolen på Langeland fyldt med gode rideture nær Rudkøbing. På et af vores linjedage lavede vi et lille show, hvor 6 ryttere og heste red i cordeo og red i par. I slut-juni blev Buller sendt tilbage til Bornholm igen, og vi ledte efter en mulig løsdrift, men opgav. Derfor valgte jeg vores gamle opstaldningssted, fordi jeg kendte menneskene på stedet. Jeg kom hjem med en hel masse viden, og var lidt flyvsk hvad træning angår. Vi modtog undervisning, så vi kunne vedligeholde en god arbejdsmoral.

2014:
Nu svigter min hukommelse lidt, men jeg ved at vi deltog i minimum 2-3 af Christina Hollmbæcks kurser (henover 2-3 år), hvor man træner på hestens præmisser. Det var intens og nørdet hestetræning, men også noget af det fedeste at være med til. Her kigges virkelig kun på hesten og rytteren sammen, og man arbejde med de helt små ting. Jeg har altid følt at jeg kunne flyve, når jeg er gået hjem fra sådan et kursus. Derudover begyndte jeg at gå med en lidt dårlig samvittighed over, at ikke altid have tid til hest pga. gymnasietiden. Heldigvis gik jeg i klasse med en anden hestenørd (en go' ting!), som kom og legede lidt med Buller og jeg fra tid til anden. Vi gik lidt tilbage til klikkertræning, som en afveksling. Jeg har også brugt meeeeeget tid på, at finde ud af, hvilken slags sadel jeg ønskede at bruge. Jeg har været i gennem alt for mange, og er kommet til konklusionen at jeg føler mig bedst tilpas i en sadelpad, eller en anden bom- og bøjleløs sadel.

2015:
Et meget svingende år, fordi jeg stressede meget over gymnasietiden da jeg gik ind i 2.g. Derfor har jeg følt, at jeg forsømte hesten - men Buller har jo været passet godt på. Vi fik også en ny rideveninde, som har en kæmpe erfaring i bagagen. Hun gav Buller og jeg mod på at tage ud på længere rideture igen. Jeg havde opgivet lidt, at ride ture alene, fordi jeg synes det hele blev for anspændt og ubehageligt. Min veninde viste mig vejen, og vi har redet mange, laaaange ture, gerne på 3-4 timer. Herudover har vi også prøvet lidt kræfter med en agilitybane, og fik efterfølgende hjælp til at installere nogle nye signaler til trailerlæsning. Trailerlæsning har altid været et tabu for mig, fordi Buller blev anspændt og det kunne snildt tage 20-30 minutter at læsse ham - aldrig har det været en særlig rar oplevelse. Men med Mariannes hjælp blev trailerloading en leg i stedet for, og det havde aldrig gået bedre!

2016:
Jeg begyndte allerede i det meget tidlige forår, at overveje hvad der skulle ske med mig og Buller. 3.g var snart slut, og jeg regnede med at smutte direkte videre på Universitetet. Jeg gik roligt i gang med at stikke antennerne frem, for at kunne finde et helt rigtigt hjem til Buller. Det var en utrolig underlig tanke, men jeg vidste at jeg ikke skulle have hest, studie og kæreste at se til. Det ville simpelthen blive for uoverskueligt for mig. D. 10. juni kørte vi Buller op til hans nye opstaldningssted på Bornholm, hvor han stadig er og fungerer som selskab til en stor, varmblodsvallak. Derudover bliver Buller trænet efter Straightness-principper (Marijke De Jong), og har et super fantastisk hesteliv i de lækreste omgivelser.
Kommentér på:
Anden særlig race Buller
Annonce